loader image
Du kan enten få konsultation i mit bandageri, i dit hjem eller på din arbejdsplads.

Benproteser

Jeg hjælper gerne med at søge om bevilling til dit hjælpemiddel.

Mere viden

En amputation har stor indvirkning på mobiliteten. Vi er specialister i at hjælpe amputerede med at genvinde funktionen. Vi kombinerer solidt håndværk med den nyeste viden og sætter altid brugerens behov i centrum.

En succesfuld proteseforsyning afhænger af tre ting:

1) Protesens pasform

2) Komponenter som anvendes

3) Protesens indstilling

Læs mere

Protesens hylster skal passe perfekt til kroppen. Inden afstøbning undersøger vi altid stumpen nøje for at finde ud af, hvordan hylstret skal formgives.

Protesens komponenter vælges ud fra brugerens behov. Vi ved, hvad der findes på markedet og vælger altid komponenter i tæt dialog med brugeren.

Korrekt indstilling af protesen er afgørende for at protesen kommer til at fungere ordentligt. Vi er specialister i indstilling af benproteser og afslutter ikke arbejdet, før du er tilfreds med resultatet.

Komponenter

Der findes mange forskellige komponenter og alle har både fordele og ulemper.

Det er vigtigt at vælge de rigtige komponenter for at sikre brugeren den ønskede grad af mobilitet og stabilitet.

Fødder

Der findes mere end 100 forskellige protesefødder. De mest simple består af træ og skumplast. Næste trin er en fod med bevægeligt ankelled.

De mere avancerede fødder er lavet af kulfiber – de kan oplagre energi, som frigives ved fodens afsæt. De mest avancerede er computerstyrede fødder, der kan tilpasse sig til det underlag, man går på.

Knæ

Knæled kan opdeles i mekaniske og computerstyrede knæled. De mekaniske knæ kan have én eller flere aksler, og der findes forskellige måder, hvorpå man kan styre knæets bevægelse og stabilitet.

De computerstyrede knæ følger brugerens gang således, at knæet altid svinger korrekt. Disse knæ er samtidig meget sikre, hvilket reducerer risikoen for faldulykker.

Hofteled

Hofteled findes med én eller flere aksler samt mekanisk eller hydraulisk styring af leddets sving.

For at sikre stabilitet er det er meget vigtigt, at hofteleddet placeres korrekt på protesen.

Underbens-protese (trans-tibial/crus)

En underbensprotese anvendes af brugere, som er amputeret under knæet. Den består af et hylster og en fod. Protesen sidder fast med vakuum eller et låsesystem.

Jeg fremstiller hylstret på baggrund af en gipsafstøbning af stumpen, så jeg kan formgive hylstret efter stumpens unikke form og fysiologi. Jeg laver altid et prøvehylster af gennemsigtig plast for sikre, at hylstret passer perfekt, inden det laves færdigt. Det færdige hylster fremstilles i glas- og kulfiber.

Lårbens-protese (trans-femural)

En trans-femural protese anvendes af brugere, som er amputeret gennem lårbenet. Den består af et hylster, et knæled og en fod. Protesen sidder fast på stumpen med vakuum eller et låsesystem.

Jeg fremstiller hylstret på baggrund af en gipsafstøbning af stumpen, så vi kan formgive hylstret efter stumpens unikke form og fysiologi. Protesens pasform afprøves altid med et prøvehylster af gennemsigtig plast for sikre, at hylstret passer perfekt, inden det laves færdigt. Det færdige hylster består oftest af fleksibel plast eller silikone, så kanterne føles behagelige mod kroppen. Plasten forstærkes af en ramme i glas- og kulfiber.

Ankel-disartikul-ationsprotese

En ankeldisartiku-lationsprotese anvendes af brugere, som er amputeret gennem ankelleddet. Den består af et hylster og en fod.

Jeg fremstiller hylstret på baggrund af en gipsafstøbning af stumpen, så jeg kan formgive hylstret efter stumpens unikke form og fysiologi. Protesens pasform afprøves altid med et prøvehylster af gennemsigtig plast for sikre, at hylstret passer perfekt, inden det laves færdigt. Det færdige hylster består oftest af glas og kulfiber med en blød liner indvendig. På grund af den korte afstand fra enden af stumpen til gulvet er det vigtigt at få designet protesen, så der er plads til foden.

Delfods-protese (partiel fodprotese)

En delfodsprotese anvendes af brugere, som er amputeret gennem foden eller har mistet en eller flere tæer.

Der findes mange løsninger, der kan hjælpe brugeren med at genvinde mobiliteten. For eksempel et individuelt fremstillet fodindlæg med tåfyld, håndsyede sko eller en protesefod af silikone.

Hofte-disarti-kulation/trans-pelvis (hofteled, bækken)

En hofte-disartikula-tionsprotese anvendes af brugere, som er amputeret gennem hofteleddet eller bækkenet.

Amputationen er sjælden, og derfor er det vanskeligt for bandagisten at opbygge erfaring inden for dette område. Jeg er specialister på området og har fremstillet mange af denne type proteser.

Jeg fremstiller hylstret på baggrund af en gipsafstøbning, så vi kan formgive hylstret efter kroppens unikke form og fysiologi. Protesens pasform afprøves altid med et prøvehylster for sikre, at protesen passer perfekt, inden den laves færdig. Den endelige protese fremstilles i glas og kulfiber, eventuelt med en blød liner indvendig.

Jeg leverer branchens bedste service og garanterer:

1

Konsultation inden for 3 arbejdsdage – ved akutte problemer bestræber jeg mig på at servicere dig samme dag.

2

Første prøve af dit hjælpemiddel senest 5 arbejdsdage efter afstøbning.

3

Du er altid velkommen til at tage kontakt for at få en uforpligtende snak.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram